Naturstyrelsen

55°42′28.1″N 9°16′30.9″Ø / 55.707806°N 9.275250°Ø / 55.707806; 9.275250

Naturstyrelsen
Naturstyrelsen Nordsjælland i Gribskov.
Overblik
Oprettet1. januar 2011
HovedkvarterGjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl
Antal ansatte
ca. 700
Hovedkonto på Finansloven247101
Ressort­ministeriumMinisteriet for Grøn Trepart
Eksterne henvisninger
naturstyrelsen.dk/

Naturstyrelsen er en dansk styrelse, der forvalter Miljø- og Fødevareministeriets cirka 209.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og står for driften af skove og andre naturarealer under styrelsen.[1]

Naturstyrelsen gennemfører praktiske opgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og konkrete friluftslivs- og naturprojekter - ofte i samarbejde med andre myndigheder, organisationer og frivillige.

Naturstyrelsen har ca. 600 medarbejdere, hvoraf ca. 85 er tilknyttet hovedkontoret på Gjøddinggård i Randbøl. De øvrige medarbejdere er placeret på styrelsens 16 lokale enheder i hele landet, i Vendsyssel, Thy, Himmerland, Kronjylland, Vestjylland, Søhøjlandet, Blåvandshuk, Vadehavet, Sønderjylland, Fyn, Midtsjælland, Storstrøm, Nordsjælland, Bornholm, Hovedstaden samt Trekantsområdet og Driftscenteret der ligger ved hovedkontoret.

Naturstyrelsen blev dannet 1. januar 2011 ved en fusion af By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Den 1. juli 2016 blev den delt i to styrelser, Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der primært er overordnet statslig myndighed på vand- og naturområdet.

Naturstyrelsen blev den 29. august 2024 flyttet til det nyoprettede Ministerium for Grøn Trepart. Kystdirektoratet flyttede samtidig til Miljøstyrelsen, som forblev i Miljøministeriet.[2]

  1. ^ Vision for vores fælles natur – Naturstyrelsens nye rammer naturstyrelsen.dk januar 2022
  2. ^ Nehammer, Benjamin; Scheer Pedersen, Sarah (25. september 2024). "Ministeriet for Grøn Trepart på plads og får to styrelser". Aktuelt. Ministeriet for Grøn Trepart. Hentet 7. oktober 2024.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in