Nazistisk arkitektur

Nazistisk arkitektur var en arkitektonisk plan og en integreret del af det nazistiske partis plan om skabe en kulturel og åndelig genfødsel i Tyskland som en del af skabelsen af Det tredje rige.

Tribunen ved Zeppelinfeld stadion i Nürnberg hvor de årlige partiforsamlinger fandt sted

Adolf Hitler beundrede det romerske imperium og vidste at gamle tyske blev en del af det romerske samfund og havde påvirket imperiet, mens romerne betragtede de germanske stammer som fjender af Pax Romana. Alligevel anså han romerne for at være et tidligt arisk imperium og kopierede deres arkitektur inspireret af både neoklassicisme og "alvorlig" art deco og opførte bygninger som kultsteder for nazismen. Han gav også ordre til bygning af en slag sejrsalter, lånt fra grækerne, som ifølge nazistisk teori var præget af de ariske folk. På grund af Hitlers beundring for de klassiske kulturer omkring Middelhavet, kunne han ikke isolere og politisere en tysk fortid på samme måde som Benito Mussolini havde gjort med det antikke Rom. Han måtte importere politiske symboler og retfærdiggøre deres tilstedeværelse med en opdigtet racemæssig fortid, myten om at de gamle grækere var blandt tyskernes forfædre – kædet sammen med de samme ariske folk.[1]

Hitlers fantasier om at være grundlægger af et tusindårsrige stemte overens med at Colosseum blev kædet sammen med evigheden. Hitler forestillede sig, at alle fremtidige Olympiske lege skulle foregå i Tyskland på Deutsches Stadion. Det står også klart, at han forventede, at den slagne verden ikke have andet valg end at sende sine atleter til Tyskland hver gang de Olympiske lege blev afholdt. Bygningen afspejlede Hitlers higen efter at dominere verden, længe inden dette mål blev formuleret.[2] Hitler havde som regel stor tilfredsstillelse ved at se verdensberømte monumenter blive overgået i størrelse af hans tyske.

De fleste regimer ønsker at præge det område de behersker både fysisk og følelsesmæssigt. Den mest direkte måde er at opføre bygninger og mindesmærker. Arkitektur anses for at være den eneste kunstform, som fysisk kan smelte sammen med omgivelserne og samtidig påvirke folk, som bor i dem. Beboerne må tage stilling til deres liv som selvstændige objekter. På den måde er folk tvunget til at bevæge sig på bestemte måder, eller se på bestemte ting. På den måde påvirker arkitektur ikke blot landskabet, men også stemningen hos befolkningen. Nazisterne mente, at arkitektur spillede en nøglerolle i etableringen af deres nye orden. Arkitektur havde en særlig betydning for politikerne, som i lighed med de fleste totalitære ledere forsøgte at få indflydelse på alle aspekter af menneskers liv.[3]

Desuden var det tanken, at det ikke blot var storbyerne, men også de små landsbyer, som skulle udtrykke det tyske folks natur, og hvad det havde opnået. Landets udseende skulle ændres. Det var ikke nok at begrænse marxistisk eller liberal arkitektur. De nye bygninger skulle fortælle verden, at tusindårsriget var kommet. Det Tredje rige søgte didaktisk og teatralsk at påvirke den udenlandske besøgende med sine overvældende repræsentative bygninger.[3]

  1. ^ Scobie 92
  2. ^ Scobie 80
  3. ^ a b Taylor 11

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy