Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Nicolai Clausen Schack | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. september 1781 Hillerup, Danmark |
Død | 23. februar 1844 (62 år) København, Kongeriget Danmark |
Gravsted | Vor Frelsers Kirke |
Børn | Hansine Andræ, Hans Egede Schack, Marie Rovsing |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ribe Katedralskole |
Beskæftigelse | Præst |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nicolai Clausen Schack (22. september 1781 i Hillerup ved Ribe – 23. februar 1844) var en dansk præst.
Han var søn af landmand Anders Clausen Schack og Marie Nielsdatter. Han blev student fra Ribe Katedralskole 1800 og tog teologisk embedseksamen 1804, tog eksamen på pædagogisk seminarium 1806. Han blev lærer ved Det Schouboeske Institut og 1807 ordineret kateket ved Frue Kirke i København, men samme år udnævntes han til sognepræst i Sengeløse Sogn i Smørum Herred. Han disputerede 1813 for den filosofiske doktorgrad og blev 1824 provst for Smørum og Sokkelund Herreder. 1833 blev han sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Sammen med C.H. Visby stiftede han Københavns præstekonvent. Han tog sin afsked 1844 og døde samme år. Han var Ridder af Dannebrog.
Han ægtede 1807 Tagea Dorothea Erasmi (1785-1841), datter af kommandant på Guineakysten, agent Tage Erasmi. Han har skrevet en del historiske, teologiske og landøkonomiske afhandlinger samt udgivet en revision og fortsættelse af H. Hofmans fundatssamling i seks bind (1832-1844).