Niels Juel | |
---|---|
1629 – 1697 | |
Født | 8. maj 1629 Christiania, Norge |
Død | 8. april 1697 (67 år) København, Danmark |
Begravet ved | Holmens Kirke |
Troskab | Danmark-Norge |
Værn | Dansk-norske flåde |
Rang | Admiral |
Militære slag og krige | Slaget ved Scheveningen, Slaget ved Öland, Søslaget i Køge Bugt |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog Ridder af Elefanten |
Ægtefælle | Margrethe Knudsdatter Ulfeldt |
Ridder af Elefantordenen 1679 |
Admiral Niels Juel (født 1629 i Christiania, Norge, død 1697 i København, Danmark) var en dansk-norsk søofficer. Han var søn af Erik Juel til Hundsbæk og bror til Jens Juel, baron af Juellinge. Han blev født i Christiania i Norge, hvortil moderen var rejst mens Albrecht von Wallensteins hær havde gjort indfald i Jylland 1627-1628, hvor familien ellers indtil da havde boet på herregården Nørtorp i Thy.
Niels blev fra 1635 til 1642 opdraget hos mosteren Karen Sehested på Stenalt ved Randers Fjord. I 1643 tiltrådte han en stilling som page for den senere Frederik 3.. I 1647 blev han indskrevet på Sorø Akademi, hvor han modtog undervisning i knapt et år. I 1650 drog Niels Juel ud på sin "dannelsesrejse" gennem Europa, som bl.a. gik til Frankrig. I 1652 trådte han i hollandsk tjeneste som søkadet eller "adelborst" og i 1652 og 1653 deltog han i flere større søslag mod den engelske flåde i Den første engelsk-hollandske Krig. I 1654-56 deltog han under admiral Michiel de Ruyter i to togter til Middelhavet mod nordafrikanske pirater. I 1656 vendte han hjem til København og trådte i dansk tjeneste som søofficer, og i 1657 udnævntes han til admiral. Han deltog i Karl Gustav-krigene 1657-1660 under Frederik 3., hvor han bl.a. gjorde tjeneste under rigsadmiral Henrik Bielke. Under Københavns Belejring i 1659 fik Niels Juel kommandoen over et kompagni bådsmænd i Kastellet, dog uden at komme i kamp. Han var blandt underskriverne af det centrale kassationsdokument af 16. oktober 1660, der ophævede kongens håndfæstning af 1648 og dermed banede vejen for Enevældens indførelse i 1660. I 1674 blev han udnævnt til Hvid Ridder af Danmark. Den 23. juni 1661 blev Niels Juel gift med Margrethe Ulfeldt i Holmens Kirke.
Margrethe og Niels Juel fik fire børn:
Under den Skånske Krig stod Niels Juel i spidsen for den danske flåde, der erobrede Gotland i 1676. Niels Juels største bedrift var sejren over en overlegen svensk flåde i Søslaget i Køge Bugt den 1. juli 1677. Slaget foregik ganske vist ved Stevns, da skibene aldrig kom ind i bugten. Betegnelsen Slaget i Køge Bugt blev første gang brugt i 1800-tallet.
Han ombyggede Valdemars Slot på Tåsinge samt byggede et palæ (det nuværende Thotts Palæ, Frankrigs ambassade), på Kongens Nytorv i København. Niels Juels statue står i Holmens Kanal uden for Nationalbanken. Niels Juel er begravet i Holmens Kirke.
Enken, Margrethe Ulfeldt, har gjort sig bemærket som en af "tvende danske heltes enker", der stiftede Roskilde Adelige Jomfrukloster.