Nordaustlandet

Nordaustlandet
Geografi
StedIshavet
Koordinater79°48′N 22°24′Ø / 79.800°N 22.400°Ø / 79.800; 22.400
ØgruppeSvalbard
Areal14.443 km², hvor isbræer udgør 11.009
Højeste punkt764 moh.
Administration
LandNorge Norge
Demografi
Folketal0
Satellittbildede af Nordaustlandet taget den 27. august 2003.

Nordaustlandet er den næststørste øSvalbard med et areal på 14.500 km². Som navnet siger, ligger øen nordøst for Spitsbergen.

Meget af Nordaustlandet ligger under de store isbræer Austfonna, Vestfonna og Sørfonna. Resten af øen er tundra, hvor Svalbardrensdyr og hvalrosser holder til. Austfonna er Europas største isbræ og den tredjestørste indlandsis i verden (efter Antarktis og Grønland). Isbræen er 8200 km² stor, optil 560 meter tyk (lidt mindre end 300 i snit) og har et tværmål på 200 km. Øen er ubeboet. Nordaustlandet og øerne omkring er en del af Nordaust-Svalbard naturreservat.

Mange steder på Nordaustlandet findes der en uventet frodighed, oftest i nærheden af fuglefjeldene. Nordaustlandet er mindre præget af menneskelig aktivitet end resten af Svalbard, men der findes kulturminder fra russisk og norsk overvintringsfangst, fra forskning og ekspeditioner samt fra 2. verdenskrig. Ved vigen Kinvika i Murchisonfjorden ligger en velbevaret havforskningsstation fra Det internationale geofysiske år i 1957-58. Kulturminder fra 2. verdenskrig er den tyske vejrstation Station Haudegen i Rijpfjorden.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy