Nordborg Kirke

Nordborg Kirke
Generelt
OpførtOmkring 1250
Geografi
AdresseTontoft 1, 6430 Nordborg
SognNordborg Sogn
PastoratNordborg-Oksbøl Pastorat
ProvstiSønderborg Provsti
StiftHaderslev Stift
KommuneSønderborg Kommune
Eksterne henvisninger
oksboelkirke.dk/nordborg-kirke/
Oversigtskort
Nordborg Kirke ligger i Region Syddanmark
Nordborg Kirke
Nordborg Kirke
Nordborg Kirkes beliggenhed

55°03′36″N 9°44′22″Ø / 55.06001°N 9.73935°Ø / 55.06001; 9.73935

Nordborg Kirke, Nordborg, Als,består af kor, skib og underste stokværk af et lidt yngre tårn i vest, alt fra o. 1200—50, samt to kapeller, et sengotisk på skibets sydside fra 1686 og et fra 1785 på skibets nordside.

Norborg Kirke var i middelalderen viet til Sankt Antonius. Kirken hed oprindelig Tontoft kirke efter den lille landsby, der har ligget omkring Tontoft gade, hvor kirke og præstegård ligger. Flækken Købing (senere Nordborg) voksede op omkring det nærliggende Nordborg Slot, der oprindelig hed Alsborg slot, slottet skiftede navn til Nordborg Slot, da Sønderborg Slot blev opført. Nordborg slot havde på et tidspunkt et lille slotskapel, som nu er nedlagt, altertavlen fra dette slotskapel er nu ophængt i Nordborg kirkes nordkapel. I dag fungerer Nordborg slot som efterskole.

Alterbordet dækkes af et renæssancepanel. Altertavlen i bruskbarok dateres til 1655, i midterfeltet ses Nadveren i relief, flankeret af Moses og Johannes Døberen, i topstykket ses Korsfæstelsen. Prædikestolen er udført af Jørgen Ringnis kort efter 1626, den har oprindelig haft karnapform, arkadefelterne med nytestamentlige scener flankeres af apostelhermer. Over korbuen er ophængt et korbuekrucifiks fra omkring 1500. I buen til nordkapellet ses 10 malerier opsat i korsform, de er udført af Kirsten Brorson i 1998 inspireret af salmen Op, al den ting, som Gud har gjort.

Døbefonten af kalksten, er en senromansk kalkstensfont fra Gotland, på kummen ses langhårede menneske hoveder og rundbuede bægerblade.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy