Norges regenter

Norge

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Norge

Forfatning Konge Harald 5. Statsminister Jonas Gahr Støre Regering Regeringen Støre Storting Politiske partier Politikere Valg Geopolitiske enheder Fylker Udenrigsrelationer

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla. Det er imidlertid usikkert, hvor stabil kongemagten var i de første 150 år, og historikere har argumenteret for, at Norges kongerække lige så godt kunne starte med Olav Tryggvason^[1], eller med Harald Hårderåde.^[2]

Kongerækken er en indfaldsvinkel til Norges historie: Den beskriver udviklingen af statsmagten og regeringen i Norge: fra rigssamling, gennem middelalderens kirke- og kongeroller, via Kalmarunionen og Enevælden, omrokering af magten i kølvandet af Den Franske Revolution og Napoleonskrigene frem til dagens konstitutionelle monarki.

Norge var et selvstændigt rige, som i 900- og 1000-tallet sommetider blev styret af danske konger. I 1319 kom landet i union med Sverige ved at Magnus Eriksson arvede den norske krone af sin morfar Håkon 5. af Norge og også blev valgt til svensk konge, eftersom han var nevø af den afsatte Birger Magnusson af Sverige. Magnus' søn Håkon 6. efterfulgte ham som norsk konge i 1355 og giftede sig i 1363 med den danske konge Valdemar Atterdags datter Margrete. Gennem deres søn Olav blev Danmark og Norge forenet ved en personalunion i 1380, en union som skulle komme til at bestå i forskellige former i over 400 år.

I 1389 fik alle de tre nordiske lande Danmark, Norge og Sverige samme regent i form af Margrete 1., og den såkaldte Kalmarunion, der blev stadfæstet i 1397, skulle komme til at bestå frem til 1523, hvor Sverige trak sig ud af den. I 1448 fik Danmark og Sverige forskellige konger, henholdsvis Christian 1. og Karl Knutsson, og de kæmpede en kort stund om den norske krone. I 1450 vandt Christian kampen og efter dette kom de danske konger til at herske over Norge frem til 1814.

De længst regerende konger er: Christian 4. (60 år), Harald Hårfager (ca. 59-60 år), Erik af Pommern (53 år) og Haakon 7. (52 år).

1. ^ Vera Henriksen: »[Olav Tryggvason] var den første som virkelig samlet Norge, innland såvel som kystområder, fra Göta älv til Nordlandene i nord; som sin forlengede arm satte han lendmenn i alle landsdeler.« I: Norges konger. Grøndahl Dreyer, 1995. s 39
2. ^ Claus Krag: »Særlig må Haralds rolle som dynastigrunnlegger fremheves. De senere norske kongene, frem til 1387, var alle hans ætlinger. Ættelinjen fra Harald Hardråde tilbake til Harald Hårfagre virker derimot oppkonstruert og mer usannsynlig. Derfor burde den norske kongeslekten i middelalderen heller kalles »Hardrådeætten« enn »Hårfagreætten«. Harald Hardråde bidro helt vesentlig til konsolideringen af et eget norsk rike.« I: Norsk biografisk leksikon, 2. utg., bd 4. 2001