Oasis

For alternative betydninger, se Oasis (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Oasis)
Oasis
18. september 2005
Information
OprindelseManchester, England, Storbritannien
GenreAlternativ rock, Indie-rock, britpop med flere Rediger på Wikidata
Aktive år1991-2009, 2024-
PladeselskabCreation Records,
Columbia Records,
Epic Records,
Sony Music,
Big Brother,
Reprise Records Rediger på Wikidata
Associeret medBeady Eye, Noel Gallagher's High Flying Birds, Hurricane #1, Gay Dad, Ride
Tidligere medlemmer
Påvirket afThe Rolling Stones, The Beatles, The Kinks, The Who Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Oasis' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Oasis er et engelsk rockband fra Manchester, dannet i 1991 og opløst i 2009. De eneste to faste medlemmer gennem bandets karriere var forsanger Liam Gallagher og storebror Noel Gallagher på guitar og vokal. Sidstnævnte var gruppens primære komponist og sangskriver. Oasis var et konservativt band, der fik sin inspiration fra 60'ernes og 70'ernes rockmusik, bl.a. Sex Pistols, Neil Young og Slade.[1] Gruppens vigtigste inspirationskilde var dog helt klart The Beatles, som Gallagher-brødrene var besatte af.[2]

Debutalbummet Definitely Maybe fra 1994 blev mødt med kritikerros og satte ny rekord som det hurtigst sælgende engelske debutalbum. Det var dog først ved det efterfølgende album, (What's the Story) Morning Glory? fra 1995, at Oasis for alvor blev verdensstjerner. Albummet blev en massiv international succes, båret frem af de to hitsingler Wonderwall og Don't Look Back In Anger. Oasis blev her til det mest prominente band i den engelske britpop-bølge, i selskab med Suede, Pulp og rivalerne Blur. I forlængelse af den store succes, spillede Oasis en lang række enorme stadion-koncerter, to af dem i Knebworth, for 125.000 publikummer pr. aften, hvilket dengang var den største koncert i Englands historie. Det tredje album Be Here Now fra 1997 var også en stor succes, men kunne dog ikke helt matche de forrige albums enorme popularitet. I 1999 forlod to oprindelige medlemmer Oasis, og albummet Standing on the Shoulder of Giants blev indspillet uden dem. Det betød også et stilskifte for Oasis, som skiftede britpoppen ud med mindre kommerciel psykedelisk rock. Med en række nye medlemmer, forsøgte Oasis at fortsætte succesen op gennem 00'erne, men kunne ikke leve op til tidligere bedrifter. Bandet fortsatte dog med at spille store stadion-koncerter verden rundt, og samtlige albums gik nr. 1 i England.

Gennem hele bandets levetid var Oasis plaget af en hård konflikt mellem de to Gallagher-brødre, som havde et kompliceret had/kærlighedsforhold. Dette var ofte forsidestof i den engelske sladderpresse. Konflikten eskalerede i 2009, da brødrene kom i slagsmål. Noel Gallagher forlod efterfølgende Oasis, hvilket var lig med gruppens opløsning. De resterende medlemmer fortsatte dog under navnet Beady Eye, som udgav to albums og gik i opløsning i 2013. Liam og Noel Gallagher har begge udgivet soloalbums, der ligesom Oasis har fået kritisk og kommerciel succes. Den 27. august 2024 annoncerede de en genforeningsturné i 2025, og at de har løst deres uoverensstemmelser[3]

Oasis er ét af nyere tids mest populære rockbands der anslås at have solgt over 70 millioner plader[4] verden over, og har vundet adskillige priser for deres musik, bl.a. 17 NME Awards, ni Q Awards, fire MTV Europe Music Awards og seks Brit Awards.

  1. ^ Per Reinholdt Nielsen (2011). Rebel og remix - rockens historie. Systime.
  2. ^ The Beatles' musical footprints bbc.co.uk
  3. ^ https://x.com/oasis/status/1828341740572479734?s=46
  4. ^ Some might say Oasis are still world beaters after Slane gig belfasttelegraph.co.uk

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in