Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring,[1] også kaldet parsimoni-princippet.[2] Udtrykket er opkaldt efter den engelske filosof, William af Ockham (ca. 1288-1347) forstås i dag som en formaning om at "blandt konkurrerende hypoteser skal den hypotese som bygger på færrest antagelser foretrækkes". Den findes i flere formuleringer i Ockhams værker på Latin som Numquam ponenda est pluralitas sine necessitate ("flere ting skal aldrig antages uden nødvendighed"), eller Frustra fit per plura quod potest fieri per pauciora "det er nytteløst at gøre med flere elementer det som kan gøres med færre". Ofte formuleres princippet som entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem "man skal ikke unødigt forøge antallet af elementer", men denne formulering er ikke Ockhams.[3]
Ockhams forståelse havde inspiration i Aristoteles (384–322 f.v.t.) som først formulerede princippet i værket Analytica posteriora. Han skrev at "Vi må antage at alt andet lige er den demonstration at foretrække som bygger på færre antagelser eller hypoteser". Ptolemæus (c. 90 evt.– c. 168 evt.) brugte formuleringen, "Vi anser det for et godt princip at forklare fænomenerne ved den simplest mulige hypotese".[4]
Princippet er i dag et almindeligt anerkendt grundprincip inden for videnskabsteorien.