Operation Dynamo

Evakueringen ved Dunkerque med det britiske kodenavn Operation Dynamo var en evakuering af allierede soldater fra strandene omkring og havnen i Dunkerque i Frankrig. Den foregik mellem den 26. maj og den 4. juni 1940, da britiske, franske og canadiske tropper var afskåret af den tyske hær under slaget om Dunkerque i 2. Verdenskrig. Winston Churchill kaldte det for det største militære nederlag i mange århundreder, og advarede om at hele roden, kernen og hjernen i den britiske hær var strandet ved Dunkerque. Han hyldede deres efterfølgende redning som "et befriende mirakel".[1]

På den første dag blev der kun evakueret 7.000 mand, men efter den 9. dag var i alt 338.226 soldater – heraf 198.229 briter og 139.997 franskmænd [2]— blevet evakueret på en hastigt samlet flåde på 860 både. Mange af tropperne kunne gå om bord fra havnens moler på 42 britiske destroyere og andre større skibe, mens andre måtte vade fra strandene mod skibene og vente i timevis i vand til skuldrene inden de kunne komme om bord. Andre blev færget fra strandene til de større skibe og tusinder blev sejlet tilbage til England i de berømte små skibe ved Dunkerque, en flotille på omkring 700 mindre fartøjer fra handelsmarinen, fiskekuttere, fritidsbåde og redningsbåde. Den mindste var en 15 fods fiskebåd ved navn, Tamzine, som nu står på Imperial War Museum —. De civile besætninger blev indkaldt til tjeneste i nødsituationen. Miraklet med de små skibe er fortsat en velkendt historie i folks erindring i Storbritannien.[3][4]

Operation Dynamo fik sit navn fra dynamo rummet i flådehovedkvarteret under fæstningen i Diver, som under 1. verdenskrig rummede den dynamo der leverede strøm til bygningen. Det var i dette rum at den britiske viceadmiral Bertram Ramsay planlagde operationen og briefede Winston Churchill mens den var i gang.[5]

  1. ^ Safire, William. Lend Me Your Ears: Great Speeches in History. W. W. Norton & Company, 2004, p. 146.
  2. ^ Taylor, AJP: "English History, 1914 – 1945". 1965
  3. ^ Knowles, David J. "The 'miracle' of Dunkirk", BBC News, May 30, 2000.
  4. ^ "History", The Association of Dunkirk Little Ships, retrieved 1. april 2008.
  5. ^ Lord, Walter (1982). The Miracle of Dunkirk. s. 43–44.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy