Opioider er forbindelser der kan binde sig til opioid-receptorerne i blandt andet centralnervesystemet, hvor de har en smertestillende effekt, og ca. 467.000 danskere er i langtidsbehandling med opioider for kroniske smerter. Andre, ofte uønskelige virkninger af opioider er kvalme, forstoppelse, hæmning af åndedrætsrefleksen, eufori og sløret bevidsthed. Opioiderne kan selv efter kort tids brug give tilvænning og afhængighedsproblemer.[1][2][3][4]
En vigtig undergruppe er opiumsalkaloider, også kaldet opiater, der fremstilles af opiumvalmuer. Eksempler på opiater er morfin, heroin, kodein, tramadol og oxycodon.
Der findes en række syntetiske opioider, som ikke er kemisk beslægtede med opiaterne, og flere af disse stoffer er meget potente. Eksempler på syntetiske opioider er metadon, buprenorphin, fentanyl, ketobemidon, pethidin og dextropropoxyphen.
Lattergas, N2O, formodes at have sin analgetiske virkning gennem stimulation af særligt den µ-opioide receptor.