Otto Jespersen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. juli 1860 Randers, Danmark |
Død | 30. april 1943 (82 år) Roskilde, Danmark |
Gravsted | Helsingør Kirkegård |
Nationalitet | |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF (til 1877), Københavns Universitet, University of Oxford |
Medlem af | Koninklijke Academie voor Nederlandse Taal- en Letterkunde, Videnskabernes Selskab (fra 1899), Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, International Phonetic Association |
Beskæftigelse | Pædagog, sprogforsker, universitetsunderviser, anglist, selvbiograf, idist, forfatter, filosof, esperantist |
Forskningsområde | Filologi |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Sorbonne (1927), Ridder af Dannebrog (1901), Prix Volney (1906), æresdoktor ved University of St Andrews (1925), Æresdoktor af Columbia University (1910) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jens Otto Harry Jespersen (født 16. juli 1860 i Randers, død 30. april 1943 i Roskilde) var en dansk sprogforsker. Han var søn af herredsfoged og justitsråd Jens Bloch Jespersen (død 1870) og Sophie Caroline, født Bentzien.
Jespersen dimitteredes 1877 fra Frederiksborg Skole. Han var 1893-1925 professor i engelsk sprog ved Københavns Universitet. Han var en så fremragende forsker, at hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt ved de engelske universiteter.
Jespersens bog Fonetik (1897-1899) regnes stadig for en milepæl inden for den europæiske sprogvidenskab. Til hans hovedværker hører i øvrigt Modern English Grammar 1-6 (1909-1942) og Language: Its Nature, Development and Origin (1922). Blandt hans højt citerede værker er også Essentials of English grammar[1] fra 1933.
Otto Jespersen var sammen med Karl Luick opdager af Det store vokalskifte på engelsk fra middelengelsk.