Lockheed P-3 Orion | |
---|---|
Beskrivelse | |
Type | Maritimt patruljefly |
Jomfruflyvning | november 1959 |
I aktiv tjeneste | August 1962 |
Udgaver | Lockheed AP-3C Orion Lockheed CP-140 Aurora Lockheed EP-3 Lockheed WP-3D Orion |
Fabrikant | Lockheed Martin |
Dimensioner | |
Specifikationerne gælder for | P-3C |
Længde | 35.6 m |
Spændvidde | 30.4 m |
Højde | 11.7 m |
Vingeareal | 120.8 m² |
Tomvægt | 35.000 kg |
Maksimal startvægt | 64.400 kg |
Motor | 4× Allison T56-A-14 turboprop |
Motorydelse | 4.600 HK (3.700 kW) hver |
Tophastighed | 750 km/t |
Ydeevne | |
Marchhastighed | 610 km/t |
Rækkevidde | 8.944 km |
Tophøjde | 8,625 m |
Stigeevne | 16 m/s |
Bevæbning | |
Skyts | 10 våbenophæng (3 på hver vinge, 2 på hver vingerod) samt 8 interne våbenstationer. |
Bomber | Mk 101 Lulu atomare dybdebomber MK20 Rockeye MK80 bombeserien |
Missiler | AGM-65 Maverick AGM-84 Harpoon AGM-84 SLAM-ER |
Andet | Torpedoer: Mk 46/Mk 50/Mk 54 eller MU90 Impact Søminer: Mk 25/Mk 39/Mk 55/Mk 56/Mk 60 CAPTOR/Mk 65 Quickstrike Stonefish |
Elektronik | Aktive og passive sonarbøjer MAD Radar |
Lockheed Martin P-3 Orion er et 4-motors turboprop maritimt patruljefly fra amerikanske Lockheed designet til antiubådskrigsførelse. Ud over udstyr til maritim overvågning kan flyet også medbringe bl.a. bomber og torpedoer, der kan anvendes til at nedkæmpe ubåde. Flyet kan desuden nedkaste gummibåde og andet udstyr til nødstedte.
De første fly indgik første gang i aktiv tjeneste i den amerikanske flåde i 1962, men modellen anvendes stadig i stor udstrækning (2014), da der løbende er kommet nye, opdaterede udgaver. Flyet anvendes ikke blot af forskellige amerikanske militære myndigheder (flåden m.fl.), men også af lande som bl.a. Japan, Norge, Holland og Tyskland.
Flytypen blev anvendt af Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea i eftersøgningen efter det forsvundne fly Malaysia Airlines Flight 370 i 2014.