P-3 Orion

Lockheed P-3 Orion
US Navy P-3 Orion i luften
Beskrivelse
TypeMaritimt patruljefly
Jomfruflyvningnovember 1959
I aktiv tjenesteAugust 1962
UdgaverLockheed AP-3C Orion
Lockheed CP-140 Aurora
Lockheed EP-3
Lockheed WP-3D Orion
FabrikantLockheed Martin
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for
P-3C
Længde35.6 m
Spændvidde30.4 m
Højde11.7 m
Vingeareal120.8 m²
Tomvægt35.000 kg
Maksimal startvægt64.400 kg
Motor4× Allison T56-A-14 turboprop
Motorydelse4.600 HK (3.700 kW) hver
Tophastighed750 km/t
Ydeevne
Marchhastighed610 km/t
Rækkevidde8.944 km
Tophøjde8,625 m
Stigeevne16 m/s
Bevæbning
Skyts10 våbenophæng (3 på hver vinge, 2 på hver vingerod) samt 8 interne våbenstationer.
BomberMk 101 Lulu atomare dybdebomber
MK20 Rockeye
MK80 bombeserien
MissilerAGM-65 Maverick
AGM-84 Harpoon
AGM-84 SLAM-ER
AndetTorpedoer:
Mk 46/Mk 50/Mk 54 eller MU90 Impact
Søminer:
Mk 25/Mk 39/Mk 55/Mk 56/Mk 60 CAPTOR/Mk 65 Quickstrike
Stonefish
ElektronikAktive og passive sonarbøjer
MAD
Radar

Lockheed Martin P-3 Orion er et 4-motors turboprop maritimt patruljefly fra amerikanske Lockheed designet til antiubådskrigsførelse. Ud over udstyr til maritim overvågning kan flyet også medbringe bl.a. bomber og torpedoer, der kan anvendes til at nedkæmpe ubåde. Flyet kan desuden nedkaste gummibåde og andet udstyr til nødstedte.

De første fly indgik første gang i aktiv tjeneste i den amerikanske flåde i 1962, men modellen anvendes stadig i stor udstrækning (2014), da der løbende er kommet nye, opdaterede udgaver. Flyet anvendes ikke blot af forskellige amerikanske militære myndigheder (flåden m.fl.), men også af lande som bl.a. Japan, Norge, Holland og Tyskland.

Flytypen blev anvendt af Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea i eftersøgningen efter det forsvundne fly Malaysia Airlines Flight 370 i 2014.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in