P.V. Glob | |
---|---|
Født | 20. februar 1911 Kalundborg, Danmark |
Død | 20. juli 1985 (74 år) Djursland, Danmark |
Far | Johannes Glob |
Barn | Lotte Glob |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lyngby Statsskole (til 1930), Københavns Universitet (til 1936, til 1945) |
Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 1961), Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
Beskæftigelse | Forhistoriker, arkæolog, antropolog |
Fagområde | Arkæologi |
Arbejdsgiver | Nationalmuseet (fra 1934), Aarhus Universitet (1949-1960) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Läkerols kulturpris (1960), Ebbe Munck-Prisen (1978), Søren Gyldendal-prisen (1966), Den faglitterære pris (1974), Ingenio et arti (1978) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Vilhelm Glob (født 20. februar 1911 i Kalundborg, død 20. juli 1985) var en dansk arkæolog, professor, dr.phil. samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar 1960-1981. Søn af maleren Johannes Glob.
P. V. Glob var den første elev af den nyudnævnte professor i arkæologi ved Københavns Universitet Johannes Brøndsted. Globs disputats "Studier over den jyske enkeltgravskultur" udkom som et bind af Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie i 1944 og fik stor international betydning.