Parlamentsvalget i Tyrkiet blev afholdt den 1. november 2015 i alle 85 valgdistrikter i Tyrkiet, hvor der skulle vælges 550 medlemmer til Tyrkiets parlament. Det var det 25. valg i Tyrkiets historie. Valgresultatet var en sejr for Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) som genvandt den majoritet i parlamentet, som partiet havde mistet fire måneder tidligere ved valget i juni.[1][2][3]
Valget har været præget af den tyrkiske regerings kampe med kurdiske og islamiske oprører. I landets sydøstlige dele kæmper regeringsstyrker imod kurdere, i de større byer imod terrorceller af blandt andet Islamisk Stat sympatisører eller medlemmer. Over 200 mennesker er blevet dræbt i konflikterne op til valget.[4][5][6][7]