Peggy Glanville-Hicks | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. december 1912 Melbourne, Victoria, Australien |
Død | 25. juni 1990 (77 år) Sydney, New South Wales, Australien |
Nationalitet | Australsk |
Ægtefælle | Stanley Bate (1938-1949) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Royal College of Music, Melba Memorial Conservatorium of Music[1] |
Elev af | Nadia Boulanger |
Beskæftigelse | Musikkritiker, journalist, komponist |
Fagområde | Musik |
Genre | Opera |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Arts and Letters Award in Music (1953), Guggenheim-Stipendium (1955), Æresdoktor ved Sydney Universitet |
Eksterne henvisninger | |
Peggy Glanville-Hicks' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peggy Winsome Glanville-Hicks (født 29. december 1912 i Melbourne, Australien - død 25. juni 1990 i Sydney, Australien) var en australsk komponist.
Hicks begyndte allerede som 15 årig at studere komposition hos Fritz Hart i Melbourne.
Fra (1931 – 1936 ) studerede hun på Royal College of Music i London. Hun studerede klaver hos Arthur Benjamin, komposition hos Ralph Vaughan Williams, og direktion hos Constant Lambert og Malcolm Sargent.
Blandt hendes værker er: Sinfonia da Pacifica, Etruscan Concerto, Concerto Romantico og en Harpe Sonate, som blev uropført af Nicanor Zabaleta (1953).
Hun flyttede til USA, hvor hun blev kritiker for New York Herald Tribune i årene 1949 – 1958. Hun flyttede herefter til Grækenland, hvor hun boede i årene 1950-1976, hvorefter hun flyttede tilbage til USA, for så i 1980 at slå sig ned i Australien til sin død i 1990.