Pelignerne var et folkeslag i antikkens Italien, og de nævnes første gang i de romerske historiebøger i forbindelse med et romersk angreb på deres landområde omkring 335 f.Kr. ifølge en beretning fra prætor Lucio Annio. Angrebet ser mere ud til at have været en magtdemonstration end en erobringskrig.[1] Pelignerne boede i den frugtbare dal mellem floderne Aterno og Sangro, og deres vigtigste byer var Corfinium (i nærheden af vor dages Corfinio), Sulmo (det nuværende Sulmona) og Superaequum (det nuværende Castelvecchio Subequo).