Periode (musik)

Et enkelt eksempel på en musikalsk periode med den omtalte forsætning øverst.
(Wiederkehr: gentagelse) - Forsætningen ender her åbent, på dominanten; eftersætningen afsluttende, på grundtonen
For alternative betydninger, se Periode. (Se også artikler, som begynder med Periode)

En periode er et begreb i den musikalske form- og kompositionslære som betegner en strukturel enhed i et musikstykkes forløb og opbyging.

En musikalsk periode er todelt og består af en forsætning og en eftersætning af lige stor længde (stikordet er symmetri). Forsætningen ender åbent (ofte på dominanten), eftersætningen ender afsluttende (sædvanligvis på grundtonen).

For- og eftersætningerne består hver af to fraser hvor forsætningens første frase gentages identisk eller forandret i eftersætningens første frase. Også eftersætningens anden frase kan have ligheder med forsætningens anden frase. Idealtypen af en periode indeholder otte takter fordelt på fire takter på hver af sætningerne som igen er delt i 2+2 takter lange fraser.

Sammen med den beslægtede sats danner perioden den fremherskende model for dannelse af syntaktiske enheder i klassikken og romantikken.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy