Permafrost

Jord der er permanent frossen
Fordeling af permafrost, frossen jord og sne på den nordlige halvkugle. Lilla: Område med permafrost. Blåt: Område med frossen jord mere end 15 dage pr år. Rosa: Område med frossen jord i mindre end 15 dage pr år. Fed linje: Grænse for område med sne.

Indenfor geologi er Permafrost defineret som områder hvor; den gennemsnitlige årlige jordtemperatur, ligger under smeltepunktet i mindst to år i træk. Dette svarer ofte til områder hvor; den gennemsnitlige årlige lufttemperatur, er −2 °C eller koldere.

I geologisk og geografisk sprogbrug benyttes ofte forkortelserne MAGT (mean annual ground temperature) og MAAT (mean annual air temperature), til at beskrive hvorvidt et område er, eller har været, påvirket af permafrost.

Der findes ingen steder i Danmark, som i nutiden har permafrost. Derimod har store dele af Vestjylland været præget af permafrost under sidste istid. Permafrosten har dannet is-kiler, i net ligesom tørkesprækker. De er efterfølgende fyldt op med finkornet sand, hvorved fremkommer polygonmønstre i jorden, der kan erkendes den dag i dag. På en sommerdag efter en tørkeperiode, kan de tydeligt ses fra luften over bakkeørne i Vestjylland.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy