Pernille Harder

Pernille Harder
Personlig information
Fulde navn Pernille Mosegaard Harder
Født 15. november 1992 (32 år)
Ikast, Danmark
Højde 168 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Bayern München
Nummer 21
Ungdom
1997–2005 Tulstrup-Faurholt IK
2005–2007 FC Ikast
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2007–2010 Team Viborg
2010–2012 Skovbakken 27 (22)
2012–2016 Linköping 88 (71)
2017–2020 VfL Wolfsburg 75 (68)
2020–2023 Chelsea 48 (24)
2023– Bayern München 15 (9)
Landshold
2007 Danmark U/16 3 (0)
2007–2009 Danmark U/17 23 (9)
2009–2011 Danmark U/19 15 (13)
2009– Danmark 154 (76)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 20. maj 2024.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 16. juli 2024

Pernille Mosegaard Harder (født 15. november 1992) er dansk fodboldspiller, der spiller som offensiv midtbanespiller for Bayern München, og som i 2018 og 2020 blev kåret som Europas bedste kvindelige fodboldspiller. Hun spiller endvidere på landsholdet og er her den mest scorende spiller nogensinde. Hun var med på holdet, der vandt sølv ved EM 2017. Før skiftet til FC Bayern spillede hun for blandt andet og VfL Wolfsburg.

Hun har været med til at blive svensk mester med Linköpings FC (2016), tysk mester med VfL Wolfsburg (2017, 2018, 2019 og 2020) og engelsk mester med FC Chelsea (2021, 2022 og 2023).

Harder har opnået en række hædersbevisninger og nomineringer. Hun var nomineret som Europas bedste kvindelige fodboldspiller og som FIFAs Årets Fodboldspiller i 2017.[1] I 2018 blev hun nummer to i afstemningen om Ballon d'Or (første år denne blev uddelt til kvinder), og kort efter blev hun i The Guardian udpeget som verdens bedste kvindelige fodboldspiller.[2][3] Desuden har hun været kåret som årets kvindelige danske spiller syv gange.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet mndr
  2. ^ Lund, Kasper Heide (7. december 2018), Hvad så Ballon d'Or? Anerkendt medie kårer Pernille Harder til verdens bedste, DR
  3. ^ Laverty, Rich (7. december 2018), "The 100 best female footballers in the world 2018", The Guardian

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in