Pete Rock

Pete Rock

Pete Rock er en amerikansk producer, DJ og rapper. Han er født Peter Phillips den 21. juni, 1970 i New York-bydelen Bronx. Pete Rock slog sit navn fast sammen med rapperen CL Smooth, i den anmelderroste gruppe Pete Rock & C.L. Smooth, i starten af halvfemserne. Makkerskabet førte til tre udgivelser, EP'en "All Souled Out" fra 1991 og de to album "Mecca And The Soul Brother" og "The Main Ingredient" fra henholdvist 1992 og 1994. Efter "The Main Ingredient" gik Pete Rock og CL Smooth hver til sit, men har dog samarbejdet på enkelte numre siden hen.

Pete Rock udsendte i 1998 sit første soloalbum "Soul Survivor", et album hvor han hovedsageligt fungerede som producer, selvom han bidrog med enkelte vers på de fleste af albummets numre. Albummet havde en stjernespækket gæsteliste af respekterede rappere og sangere, blandt andet Raekwon, Methodman, Ghostface Killah, O.C., Kool G Rap, Big Pun og Common, og opnåede kæmpe succes i undergrunden. Tre år senere udgav han albummet "PeteStrumentals", et album som, bortset fra to numre, hovedsageligt bestod af instrumentalnumre.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy