Piktere

Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland
Pikternes område omkring 800

Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for ForthClyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.[1] Hvor de boede og detaljer om deres kultur kan udledes af tidlige middelalderlige tekst og piktiske stenmonumenter, der er bevaret. Termen Picti optræder i skrevne kilder som et exonym fra slutningen af 200-tallet, men blev anvendt som endonym i slutningen af 600-tallet under Verturian-perioden. Dette varede i 160 år indtil Alpínid-dynastiet overtog, og det piktiske kongerige blev slået sammen med Dál Riata og dannede Kongeriget Alba. Konceptet med et "piktisk kongedømme" fortsatte i nogle få årtier indtil det helt blev opgivet som en moderne betegnelse for Caustantín mac Áeda regeringstid.[2]

Tidlige middelalderlige kilder beskriver et særskilt piktisk sprog, der menes at have været et økeltisk sprog, der var tæt relateret til britisk, der blev talt af Britere, som levede mod syd. Dette blev gradvist erstattet af mellemgælisk fra 800-tallet og frem. Pikterne antages at være nedstammet fra kaledoniere og andre jernalderstammer, der nævnes af romerske historikere eller på verdenskortet fremstillet af Ptolemæus.

Det piktiske samfund var typisk for mange samfund i den tidlige middelalders Nordeuropa og har mange paralleller til nabogrupper. Arkæologiske fund har givet viden om deres kultur. Der er kun bevaret ganske få eksempler på nedskrevent piktisk, og størstedelen af deres historie kendes derfor fra eksterne kilder, inklusive Bedas Historia ecclesiastica gentis Anglorum, hagiografihelgeners liv som Columba af Adomnán og irske annaler. Et af de største fysiske vidnesbyrd om pikternes eksistens er de piktiske sten, der er monumentale steler, som findes flere steder i Skotland. Desuden findes der også rester af piktere i bl.a. Old Scatness. Blandt arkæologiske fund fra pikterne og andre genstande med piktisk kunst er Rogartbrochen, St Andrews-sarkofagen, St Ninian's Isle-skatten og Whitecleuchkæden nogle af de mest berømte. De piktiske sølvgenstande fra Norrie's Law-skatten, der stammer fra 500-tallet, er den største samling piktisk sølv, der er fundet.[3]

  1. ^ Woolf 2017
  2. ^ Fraser 2009, s. 43–67; Fraser 2011, s. 155–44; Woolf 2017
  3. ^ Foster, Sally M.; Blackwell, Alice; Goldberg, Martin (2014). "The Legacy of Nineteenth-century Replicas for Object Cultural Biographies: Lessons in Duplication from 1830s Fife". Journal of Victorian Culture. 19 (2): 137-160. doi:10.1080/13555502.2014.919079. hdl:1893/21160.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy