Pjotr Ilitj Tjajkovskij

Pjotr Iljítj Tjajkovskij
Information
Født	25. april 1840 Votkinsk, Vjatka guvernement
Død	25. oktober 1893 (53 år) Sankt Petersborg
Dødsmåde	Naturlige årsager
Dødsårsag	Kolera
Gravsted	Tikhvinskoje kirkegård
Statsborger	Det Russiske Kejserrige
Bopæl	Alapajevsk, Votkinsk, Klin, Clarens, Firenze, Rom, Europa, Moskva, Sankt Petersborg
Far	Ilja Petrovitj Tjajkovskij
Mor	Aleksandra Tjajkovskij
Søskende	Anatol Tjajkovskij, Modest Tjajkovskij, Ippolit Iljitsj Tsjajkovskij, Aleksandra Davydov
Ægtefælle	Antonina Miljukova (1877-1877)
Sprog	Fransk, tysk, russisk
Genre	Opera, romantikkens musik, ballet med flere
Beskæftigelse	Musikkritiker, dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, selvbiograf, dagbogsskribent, koreograf, oversætter, komponist, pianist med flere
Aktive år	1861-1893[1]
Påvirket af	Nikolaj Rubinstein & Anton Rubinstein[2] Wolfgang Amadeus Mozart[3]
Har påvirket	York Bowen
Instrumenter
Klaver
Kendte værker
• Klaverkoncert nr. 1 • Nøddeknækkeren • Svanesøen • 1812-ouverturen • Symfoni nr. 6
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Pjotr Ilítj Tjajkovskij (russisk: Пётр Ильи́ч Чайко́вский, tr. Pjotr Iljítj Tjajkóvskij, født 7. maj 1840, Votkinsk (russisk: Воткинск), død 6. november 1893, Sankt Petersborg) var en russisk, nationalromantisk komponist. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af varig kvalitet.

Hans mest kendte værker er de tre sidste symfonier (4, 5 og 6), balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose, 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker Slavisk March, 1812-ouverturen, Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen. Han skrev operaer, hvoraf Spar Dame og Eugen Onegin er de mest kendte.

Stilistisk spænder hans musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik.^{[kilde mangler]}

Tjajkovskij talte som seksårig russisk, fransk og tysk.^[4] Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet, men da konservatoriet i Sankt Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet og begyndte at studere komposition hos den europæisk inspirerede Anton Rubinstein. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe De mægtige fem, men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik. "Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa.

Tjajkovskijs livsopfattelse er udtrykt i programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne (ledemotiv) fører til mismod og klage (hovedtema), hvorefter det drømmende sidetema luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.

1. ^ Pyotr Ilich Tchaikovsky - Classical Archives
2. ^ Peter Tchaikovsky
3. ^ Pyotr Ilyich Tchaikovsky: Profile of the Great Composer
4. ^ Wiley, Tchaikovsky, 6.