Plotin Tidlige Romerrige | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 205 Lykonpolis, Det gamle Egypten |
Død | 270 Minturno, Italien |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Ammonios Sakkas |
Beskæftigelse | Forfatter, filosof |
Fagområde | Filosofi |
Elever | Porfyr, Cassius Longinus |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Plotin (lat. Plotinus), født 204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten, død 270 i Minturno i Lazio, Italien, var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Han blev uddannet i Alexandria og grundlagde i 200-tallets midte en filosofskole i Rom, som senere fik en vis indflydelse på den kejserlige administration i striden mellem hedenskab og kristendom, idet nyplatonismen var forkæmper for hedenskabets interesser. Først i en høj alder skrev Plotin sine tanker ned; indtil da havde han holdt sig til antikkens mundtlige tradition. Plotins elev Porfyr samlede og systematiserede Plotins skrifter i Enneaderne. Porfyr ordnede skrifterne i i seks bøger, hver med ni kapitler - deraf navnet ”enneaderne” (af gr. ”ennéa” (ἐννέᾰ), ni).
Han var elev hos Ammonios Sakkas, og for at lære orientalsk filosofi tog han med østpå, da romerne gik i krig mod Persien. Han var en af senantikkens sidste store ikke-kristne filosoffer.