Politibetjent

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Danske betjente i kampuniform, 2007

En politibetjent er en person, der er uddannet på Politiskolen og er ansat i politiet og har politimyndighed. Formelt set er man politibetjent fra den dag man starter på Politiskolen, men man er ansat som politibetjent på prøve.

Politibetjente deltager i efterforskning og opklaring af forbrydelser som drab, tyverier og økonomisk bedrageri. I trafikken holder de øje med, at færdselsloven bliver overholdt.

I Danmark udgør dansk politi knap 10.570 betjente,[1] fordelt i 12 politkredse ud over Grønland og Færøerne, der er selvstændige politikredse. Hver politikreds ledes af en politidirektør. Justitsministeren er den øverste leder af politiet og udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen og politidirektørerne.

  1. ^ "Personale og økonomi". Politi. 9. november 2012. Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 26. januar 2013.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in