Denne artikel omhandler sportsgrenen Polo. For bilmodellen af samme navn, se Volkswagen Polo. |
Polo (opr. tibetansk) er en holdsport til hest. Hvert hold består af fire ryttere, som med køller skal forsøge at få den lille kugle i modstandernes mål. Der spilles i indtil 8 gange 7½ minutter med tre minutters pause og ponyskift mellem omgangene. Hver gang der scores, byttes der mål. Hestene er ikke ponyer i dansk forstand; de er større.
Polo spilledes allerede 500 f.Kr. i Persien og bredte sig hurtigt over hele Asien. Først i det 19. århundrede bragte angloindiske officerer spillet til de øvrige verdensdele.