Ponte Morandi | |
---|---|
Bærer | 4 spor |
Krydser | Polcevera Torino–Genova jernbane Milano–Genova jernbane |
Sted | Genova, Italien |
Karakteristika | |
Design | Hængebro |
Total længde | 1.102 m |
Højde | 45 m |
Største spænd | 210 m |
Gennemsejlings- højde | 70 m maksimalt |
Historie | |
Designer(e) | Riccardo Morandi |
Åbningsdato | 4. september 1967 |
Ponte Morandi (Morandi-broen)[1] var en del af Polcevera-viadukten (italiensk: Viadotto Polcevera) på motorvej A10 i Italien. Den krydsede floden Polcevera mellem distrikterne Sampierdarena og Cornigliano i Genova, Liguria. Viadukten blev opført mellem 1963 og 1967. Forbindelsen blev officielt åbnet den 4. september 1967, og broen blev navngivet efter designeren Riccardo Morandi.
Broen blev opført af Società Italiana per Condotte d'Acqua SpA, i dag blot omtalt som "Condotte". Virksomheden er involveret i byggeriet af den ny Storstrømsbro.
Broen kollapsede delvist den 14. august 2018,[2] hvorved 43 omkom og 11 blev såret.[3][4]