Poul Bruun | |
---|---|
Født | 20. december 1946 (77 år) Bramming, Danmark |
Genre | Pop, Rock |
Beskæftigelse | Musikproducer |
Aktive år | 1971- |
Pladeselskab | CBS Medley Records |
Associeret med | Gasolin, Kim Larsen, D-A-D |
Poul Bruun (født 20. december 1946 i Bramming) er en dansk musikproducer.[1] Han skrev kontrakt med rockgruppen Gasolin' i 1971 på CBS, hvor Bruun var talentspejder og producer. Han har sidenhen arbejdet som executive producer på Kim Larsens udgivelser. Poul Bruun oprettede i 1978 et af Danmarks mest succesfulde pladeselskaber Medley Records sammen med Michael Ritto. Selskabet blev i 1992 solgt til EMI, og Bruun fortsatte som direktør indtil 1999.[2] Medley udgav blandt andet kunstnere som Kliché, Sort Sol, Hanne Boel, Sebastian, Kim Larsen, D-A-D, Saybia, og Nik & Jay.[1]
Poul Bruun blev student i 1968 fra Ribe Katedralskole. Samme år flyttede han til København for at uddanne sig til grafiker. I 1969 blev han ansat på pladeselskabet Sonet som fotograf og designer, og lavede blandt andet pladeomslag for Povl Dissing og Burnin Red Ivanhoe.