Preben Lerdorff Rye | |
---|---|
Født | Orla Preben Larsen 23. maj 1917 Rudkøbing, Danmark |
Død | 15. juni 1995 (78 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Odense Teater |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kaj Munk-Prisen (1975), Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1959), Bodilprisen for bedste mandlige birolle (1951) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Preben Lerdorff Rye, født Orla Preben Larsen (23. maj 1917 i Rudkøbing – 15. juni 1995) var dansk skuespiller med mange roller i både film, teater og TV.
Preben var søn af maskinhandler Ernst Oluf Rye og hustru Signe Voldborg Hansen, forældrene var viet i København i 1910. Preben fik navneforandring to gange, først i 1934 og senere i 1943, senest fik han lov til at bruge mellem- og efter-navnet Lerdorff Rye.
Preben Lerdorff Rye blev uddannet på Odense Teater 1938-1940 og Det Kongelige Teaters elevskole 1940-1942 og var derefter skuespiller på Det Kongelige Teater indtil 1961. Fra 1966 skuespiller ved Odense Teater.
Med sin særlige[kilde mangler] melankolske stil har han spillet mange pudsige og mærkværdige roller. Han huskes især for rollen som den sindssyge Johannes i Carl Th. Dreyers Ordet fra 1955.
Han modtog i 1959 Bodilprisen for årets bedste mandlige præstation i filmen En fremmed banker på. I 1975 modtog han Kaj Munk-prisen
Han debuterede som forfatter i 1963 med den selvbiografiske roman Olav.