Et prospekt (fra latin: prospectus = udsigt, udsyn) var et topografisk landskabs-, arkitektur- eller bybillede der havde som funktion at være en saglig og nøgtern gengivelse af et specielt landskab, mest mulig perspektivisk korrekt gengivet. Prospektet kunne være tegnet, malt eller udført i en grafisk teknik. Som genre opstod prospektet i slutningen af 1400-tallet. Begrebet kommer fra tidligere teatermaleri, hvor baggrunden som afsluttede scenerummet ofte var udformet som et udsyn over en by eller et landskab. Allerede fra begyndelsen af 1500-tallet findes to hovedtyper indenfor genren: herregårds-prospekter og by-prospekter. I tillæg blev der lavet mange landskabsprospekter, ikke mindst på rejser. Nogen af de første kendte «rene landskabsprospekter», det vil sige uden bebyggelse eller andre tillægselementer, blev lavet i slutningen af 1500-tallet.
Prospektet har mange lighedstræk med det realistiske Vedutmaleri, som blev udviklet i Italien i 1600-tallet som en modvægt til tidligere tiders malerier af idealiserede fantasilandskaber.
Da der i 1600- og 1700-tallet blev udviklet et genre-hierarki indenfor malerkunsten, var prospektmaleriet placeret som en af de laveste underkategorier under landskabsmaleriet, fordi det blev vurderet som en mekanisk efterligning af virkeligheden, ikke et landskabsmaleri hvor kunstneren havde udvalgt et specielt pittoresk motiv, eller dramatiseret og idealiseret motivet.
Både under Renæssancen og oplysningstiden var topografiske beskrivelser i tekst og billeder populært, både for at dokumentere sit eget land, for at vise hvad man havde set og lært på rejser og ved forskning – og for at bringe kundskab ud til folket.
I 1700-tallet blev prospekter populære som udsmykning af interiører på gods og herregårde, både som billeder af selve godset og som udsmykning direkte på store vægfelter. Prospekter blev også brugt som dekoration på souvenirer, som porcelænsfade og kopper.
I 1800-tallet blev fotografiske reproduktionsteknikker udviklet, og interessen for tegnede, malte og grafiske topografiske billeder aftog kraftig.
- ^ Sveen (1988), s. 44