Proteom

Et proteom er defineret som proteinprofilen, dvs. det komplette sæt af proteiner fra et organel, en celle, et væv, et organ eller en organisme på et givet tidspunkt og under specifikke fysiologiske forhold. Et proteom er komplekst og refererer til meget mere end blot nummerering og identifikation af proteinerne i sættet. Proteomer er individuelle og desuden er proteomer ikke i en statisk tilstand, men i en stadig dynamisk tilstand betinget af indre og ydre faktorer som hormoner, vækstfaktorer, sygdomstilstand, lægemidler og det ydre miljø. Derfor har proteom-undersøgelser skabt nye muligheder indenfor diagnose og sygdomsbehandling ved at identificere, undersøge og målrette proteiner, der er forskelligt udtrykt i sundhed og sygdom.[1][2][3]

Studiet af proteomet kaldes proteomics og kan give information om alle disse faktorer.

  1. ^ Advanced proteomics approaches to unravel protein homeostasis. Drug Discovery Today 2019
  2. ^ The Protein Fingerprint. Nordic Bioscience 2022
  3. ^ After the Genome—A Brief History of Proteomics. JAMA 2022

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy