Geologisk tidsrum som en del af Jordens historie. |
Superæon: Prækambrium
|
Proterozoikum (græsk: prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Proterozoikum er opdelt i de tre æraer: Palæoproterozoikum fra 2,5 Ga til 1,6 Ga, Mesoproterozoikum fra 1,6 Ga til 1 Ga og Neoproterozoikum fra 1 Ga til 542 Ma.
Proterozoikum er efter afstemning i International Union of Geological Sciences blevet vedtaget til at begynde for 2.500 millioner år siden. Der er ingen naturvidenskabelige grunde til at Proterozoikum begyndte for 2,5 Ga. Oprindeligt skulle Proterozoikum udelukkende indeholde de første encellede organismer. Senere fund har ødelagt denne harmoni; bakteriefossiler ældre end 2,5 Ga samt Ediacara-faunaens flercellede organismer.
Ved hjælp af palæomagnetisme er kontinenternes vandring i løbet af Proterozoikum bestemt, dog med lakuner.
For mikrober som levede anaerobt – sandsynligvis langt de fleste, startede iltkatastrofen sit "tilløb" for ca. 3,7 Ga siden, men blev først synlig med atmosfærens iltkoncentration omkring 2,5 Ga siden. Omkring 0,9 Ga steg atmosfærens iltkoncentration stejlt til ca. 0,3 Ga, hvorefter (nedre estimat 20%) den faldt lidt og steg langsom til nutidens koncentration – eller (øvre estimat 33%) den faldt voldsomt fra 0,3 Ga og var rimelig stabil fra 0,2 Ga og til i dag. Reduceret jern (ferro-jern; Fe+2) har været til stede i havvandet, men den frie ilt har oxideret jernet (ferri-jern; Fe+3) og dannet mægtige lag af båndede jernformationer (BIF) i Proterozoikum.[1]