Punktum dk A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Tidligere kaldt | DK Hostmaster A/S |
Selskabsform | Aktieselskab |
Grundlagt | 1. juli 1999 |
Hovedsæde | Ørestad, Danmark |
Organisation | |
Antal ansatte | 35±15 |
Eksterne henvisninger | |
https://punktum.dk | |
CVR-nummer | 24210375 |
OpenCorporates | dk/24210375 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Punktum dk A/S (tidl. DK Hostmaster) er en uafhængig dansk non-profit-organisation,[1] der som administrator af .dk TLD’et (Top Level Domain), .dk, alene står bag det administrative og koordinerende praktiske arbejde med registrering, redelegering, årlig opkrævning af fornyelsesgebyrer, servicering og sletning af alle de danske Internet .dk-domænenavne. Foreningen Dansk Internet Forum (DIFO) har et 100% ejerskab af Punktum dk, som vedligeholder kontaktinformationerne nødvendige for registrering og besiddelse af et domænenavn, som pr. april 2023 tæller mere end 1.300.000 domænenavne med endelsen .dk. Selve registreringen af et domænenavn skal ske gennem en forhandler, også kaldet en registrator, som er godkendt af Punktum dk, og formidler selve domænenavnet overfor en registrant (dvs. en person/virksomhed der ønsker at registrere et domænenavn).[2]