Overtrædelser af straffeloven | |
---|---|
§ 110 e | Afbrænding mv. af religiøse skrifter |
§ 114 | Terrorparagraffen |
§ 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 144 | Bestikkelse |
§§ 171-2 | Dokumentfalsk |
§§ 180-2 | Brandstiftelse |
§§ 203-4 | Hasardspil |
§ 216 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 231 | Grooming |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 235 | Børneporno |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 261 | Frihedsberøvelse |
§ 263 | Brevhemmelighed og aflytning |
§ 264 d | Privatlivets fred |
§ 266 | Trusler |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 268 | Bagvaskelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 277 | Ulovlig omgang med hittegods |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 281 | Afpresning |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 288 | Røveri |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Den danske straffelovs § 266 b, populært kaldet racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen, forbyder forhånelse eller nedværdigelse på grund af "race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering." Bestemmelsen blev oprindelig indført i 1939 med begrundelse i den antisemitisme, som inspireret af nazismen i Tyskland også var dukket op i Danmark.[1]
Antallet af sigtelser og domme efter racismeparagraffen har været stigende i løbet af 2010'erne. Mens der var 24 sigtelser i 2010, var tallet fordoblet til 48 i 2019. Antallet af domfældelser, hvor tiltalte blev kendt skyldig, steg fra 1 til 12 i de samme to år.[2]