Rangers FC

Rangers F.C.
Klubdetaljer
Fulde navnRangers Football Club
Kaldenavn(e)The Gers
The Teddy Bears
The Light Blues
Grundlagtmarts 1872 (1872-03)
HjemmebaneIbrox Stadium
Glasgow, Skotland
Kapacitet50.817 tilskuere
FormandDave King
CheftrænerGiovanni van Bronckhorst
Liga 2023-24premiership (2. plads)
Andet
Webstedhttp://www.rangers.co.uk/
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
3. valg
Infoboks opdateret: 31. august 2019

Rangers Football Club er en fodboldklub i Glasgow, Skotland, som spiller i Scottish Premier League, den øverste række i den skotske professionelle fodboldliga. Klubben omtales ofte med navnet Glasgow Rangers, som dog ikke er officielt.[1] Klubbens hjemmebane, Ibrox Stadium, ligger i den sydvestlige del af byen.

Rangers har vundet flere ligatitler og trebles end nogen anden klub i verden, idet det er blevet til 55 skotske mesterskaber, 33 skotske FA Cup-sejre og 27 skotske Liga Cup-sejre, og syv gange har klubben vundet alle tre i samme sæson. Rangers var den første britiske klub, der nåede en UEFA-turneringsfinale, og klubben vandt Pokalvindernes Europa Cup i 1972 efter at have tabt finalen to gange i 1961 og 1967. En tredje tabt finale nåede klubben i UEFA Cuppen i 2008 hvor de tog anslået 200.000 tilhængere til Manchester. Rangers har en lang historie med rivalisering med Celtic, og kampene mellem de to Glasgow-klubber er samlet kendt som The Old Firm, af flere kilder betragtet som et af verdens største fodboldmøder.[2]

Rangers blev grundlagt i marts 1872 og var en af de 11 oprindelige medlemmer af den skotske fodboldliga. Klubben forblev i den bedste række indtil likvidationen af firmaet The Rangers Football Club PLC, der ejer klubben, i slutningen af sæsonen 2011-12. Med en ny ledelse af firmaet fik klubben adgang til den fjerdebedste række i skotsk fodbold i tide til starten af den følgende sæson, og klubben rykkede op tre gange på fire år, hvorpå de var tilbage i den bedste række i 2016.

Flere danske spillere har spillet i Rangers, og den mest kendte af disse er nok Brian Laudrup, der spillede for klubben i fire sæsoner og siden er blevet valgt som en af de elleve bedste i klubben gennem historien.[3] John Greig var også på samme liste, og han vandt en afstemning i 1999 om den største Rangers-spiller nogensinde.[4]

  1. ^ Gyldendals leksikonredaktion: Rangers FC i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 23. juli 2021.
  2. ^ McNab, Ken (11. marts 2017). "Why Old Firm match is greatest derby in the world". Evening Times. Hentet 2. juli 2018.
  3. ^ "Rangers Greatest 11 Pin Badge Framed Set". rangerspics.com. Arkiveret fra originalen 1. januar 2013. Hentet 2. juli 2018.
  4. ^ FOOTBALL: GREIG IS VOTED GREATEST EVER RANGER!; Ally second with Slim Jim third in result of world-wide poll of fans. The Free Library Hentet 6. april 2013 (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy