Ravningbroen

Den 760 meter lange bro gik tværs over Vejle Ådal

Ravningbroen blev bygget af vikingerne under Kong Harald Blåtand i året 980. Den målte næsten 760 meter i længden og fem meter i bredden over Ravning Enge ved Vejle Å, 10 km syd for Jelling.

Den er dendrokronologisk blevet dateret til 980'erne, formodentlig første halvdel,[1][2][3] omend denne datering er omdiskuteret.[4] Broen er dermed omtrent samtidig med Trelleborgene. Som disse har den kun været i brug i en kort periode (ca. fem år). Opførelsen, der har krævet en betydelig organisatorisk indsats og teknisk kunnen, tilskrives Harald Blåtand, der også menes at stå bag opførelsen af Trelleborgene. Først i 1935 blev der med Lillebæltsbroen bygget en længere bro i Danmark.

Brostolpe fra Ravningbroen
  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Ramskou3
  2. ^ Jørgensen, s. 7
  3. ^ "Claudia Baittinger: Præliminær dendrokronologisk undersøgelse II af træprøver fra Ravning Enge, NNU rapport nr. 3, 2009" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 8. august 2014. Hentet 31. juli 2014.
  4. ^ Kjeld Christensen (14. december 2003), "Ravning-broens alder – En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer?", KUML, 52 (52): 213-226, doi:10.7146/KUML.V52I52.102644Wikidata Q120968941

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy