Ravnkel Frejsgodes Saga

Ravnkel Frøjsgodes Saga (Hrafnkels saga Freysgoða, kort Hrafnkatla) er en gammel islandsk Saga, som blev fortalt på kong Harald Hårfagers tid mellem 930 og 1100. Den blev nedskrevet i middelalderen i 1200-tallet.

Sagaen handler om goden Ravnkel, som var søn af Halfred. Ravnkel voksede op på en islandsk gård, og som voksen rejste han hjemmefra for at bygge sin egen gård og stifte familie. Han blev gode i sit område, og det gik ham godt i mange år. Ravnkel ansatte så en fårehyrde ved navn Ejnar og fortalte ham, at han absolut ikke måtte ride på Ravnkels hest, Frøjfaxe. Hingsten Frøjfaxe var nemlig en prægtig hest og Ravnkels kæreste eje. Og Ravnkel havde svoret en ed til guden Frøj, om ikke at lade nogen anden ride på Frøjfaxe. Ejnar overtrådte denne regel, og Ravnkel var derfor nødt til at henrette ham. Det blev Ejnars familie meget oprørt over, og Ejnars far Torbjørn krævede mandebod, hvilket Ravnkel nægtede at give. Ravnkel tilbød til gengæld at forsyne og beskytte Torbjørn og hans familie. Det ansås for særdeles gode betingelser, men de vilkår ville Torbjørn ikke tage imod. Torbjørn drog så til tings for at få oprejsning mod Ravnkel. En af Torbjørns slægtninge ved navn Sám hjalp ham, og det endte med at de vandt sagen mod Ravnkel. Ravnkel blev dømt fredløs. Torbjørn og Sám tog til Ravnkels gård, ydmygede ham og tog gården fra ham. Nu blev Sám rådet til at dræbe Ravnkel, men han valgte at skåne hans liv. Senere endte Ravnkel med at få hævn over Sám.