Rigsretten er en dansk domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, der er tiltalt for ulovlig embedsførelse. Det retlige indhold af ministeransvaret er fastlagt i ministeransvarlighedsloven,[1] der har sin baggrund i § 13 i Grundloven, ifølge hvilken ministrenes ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
Retten består af indtil 15 højesteretsdommere, som er udvalgt efter anciennitet, samt samme antal medlemmer, der er udpeget af Folketingets partier blandt personer udenfor tinget. Disse medlemmer udpeges for en periode af 6 år[2].
Rigsretten blev etableret ved Grundloven i 1849. Rigsretten adskiller sig fra de almindelige domstole ved dens særlige sammensætning og ved at tiltale, modsat ved almindelige straffesager, ikke rejses af anklagemyndigheden, men af Folketinget eller Kongen. Rigsretten kan kun behandle sager vedrørende ministerens embedsførelse; såfremt tiltale skal rejses mod en minister for anden form for kriminalitet, rejses tiltalen ved de almindelige domstole. Grundloven giver imidlertid mulighed for, at Rigsretten kan behandle sådanne sager, men det har aldrig været udnyttet.
I Rigsrettens historie har den færdigbehandlet seks sager, heraf har tre sager ført til domfældelser. I 1910 blev fhv. indenrigsminister Sigurd Berg idømt en bøde for at have forsømt tilsynet med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som justitsminister P.A. Alberti var formand for, og i 1995 blev fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen idømt fire måneders fængsel (som under hensyn til Erik Ninn-Hansens personlige forhold, herunder navnlig hans alder og helbredstilstand blev ændret til betinget fængsel) for sin rolle i Tamilsagen. I december 2021 idømtes fhv. integrationsminister Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretssagen mod Inger Støjberg for en ulovlig instruks om adskillelse af ægtepar.
Det har været kritiseret[af hvem?], at Rigsrettens lægdommere er valgt af de politiske partier og således partifæller til nogle af de implicerede i sagerne. Den historiske erfaring viser, at de politisk udpegede medlemmer af Rigsretten har været tilbøjelige til at dømme i overensstemmelse med partibogen.[kilde mangler] Flere af Rigsrettens medlemmer er tidligere folketingsmedlemmer.
Rigsrettens afgørelser, referat af forhandlingerne og kopi af sagens dokumenter har for alle fem sager været offentliggjort i en udgivelse kaldet Rigsretstidende.
- ^ Lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed
- ^ Grundlovens § 59 stk 1.