Back Norse rituals English Rituais nórdicos Galician Обряды скандинавского культа Russian Обряди скандинавського культу Ukrainian
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid. Den nordiske religion var en folkereligion, hvis hovedfunktionen var at sikre samfundets overlevelse og regeneration. Religionen var derfor decentral og primært knyttet til lokalsamfundet og slægten, selvom der også findes vidnesbyrd om store nationale religiøse fester. Det var lederne, fx høvdingene, der varetog kulten på vegne af lokalområdet. På den enkelte gård var det husfaderen, og for hele landet kongen. I før-kristen tid havde man derfor ikke nogen betegnelse, der var parallel med den moderne term religion; det tætteste var begrebet sidr, som nærmest betyder sædvane eller skik. Det betød, at kristendommen under religionsskiftet ofte blev benævnt nýr sidr (den nye skik), mens den traditionelle religion blev kaldt forn sidr (forfædrenes skik). Tyngdepunktet i den før-kristne religion lå i den religiøse praksis, dvs. i de hellige handlinger, ritualerne og dyrkelsen af guderne.[1]
Religionen var på intet sted og på intet tidspunkt en entydig størrelse, men udgjorde et konglomerat af beslægtede forestillinger og skikke. De kunne både være nedarvede og indlånte,[2] for skønt Nordens store geografiske afstande skabte basis for kulturelle forskelle, forstod man trods disse overalt hinandens traditioner, skikke, poesi og fortællinger.[3] I flere af de ritualer vi kender fra kilderne var ofringer et vigtigt element. Således havde fx fællesspisning af kødet fra dyr, der blev ofret, en central rolle ved de store kalenderfester sammen med drikning af øl eller mjød. I dagligdags sammenhænge har man sandsynligvis langt oftere brugt andre fødevarer som offer, fx korn eller lignende. Formålet med ofringerne var i de fleste tilfælde sikring af frugtbarhed og vækst. Men en anledning kunne også være en pludseligt opstået krisesituation eller en af de forskellige overgange i livet, som fx optagelse af et nyfødt barn i familien, bryllup eller begravelse. I datidens samfund var der et klart skel mellem privat og offentlig kult, og ritualerne var derfor knyttet enten til husstanden og individet eller til samfundets strukturer.[4]
I dag vides det ikke med sikkerhed, hvor meget de kendte myter svarer til de religiøse forestillinger nordboerne havde i den før-kristne tid og heller ikke, hvordan de handlede i forhold til dem i dagligdagen. De hedenske nordboer nedskrev nemlig ikke selv noget om deres egne ritualer, og de kristne fandt det sjældent umagen værd at beskrive dem som andet end overtro og djævelskab. Derfor er disse tekster præget af både misforståelser og afstandtagen fra den hedenske religion, mens de arkæologiske fund samtidig er vanskelige at tolke uden at det skriftlige materiale tages i brug.[5]