Rolls-Royce Merlin

Merlin
Rolls-Royce Merlin
Rolle Flymotor
Oprindelsesland United Kingdom
Fabrikant Rolls-Royce Limited
Introduktion 15. Oktober 1933
Primære brugere Avro Lancaster
de Havilland Mosquito
Supermarine Spitfire
Hawker Hurricane
Handley Page Halifax
Antal bygget 149.659
Stykpris
£2,000 (Motor)
£350 (Propel)[1]
Udviklet fra PV-12
Varianter Packard V-1650 Merlin
Videreudviklet til Rolls-Royce Griffon

Rolls-Royce Merlin er en britisk vandkølet 12-cylindret V-motor med 27 liter (1.650 cu.in.) slagvolumen til anvendelse i fly. Rolls-Royce designede motoren som et privatfinansieret projekt, og startede den første prototype i 1933. Oprindeligt benævnt PV-12, blev den senere kaldt Merlin ("dværgfalk") eftersom alle firmaets stempel-flymotorer var opkaldt efter rovfugle.

Efter adskillige modifikationer, blev de første produktionsversioner af PV-12 færdige i 1936. De første operative fly, der trådte i tjeneste med en Merlin var Fairey Battle, Hawker Hurricane og Supermarine Spitfire. Der blev produceret flere Merlins til det tunge firemotors bombefly Avro Lancaster end til noget som helst andet fly; ikke desto mindre bliver Merlin hovedsageligt associeret med Spitfire, helt tilbage fra Spitfires jomfruflyvning i 1936. En serie hurtige videreudviklinger, presset igennem af krigstidens krav, forbedrede motorens levetid og ydelse markant.

Som en af de mest succesrige flymotorer fra 2.verdenskrigs-æraen, blev der bygget cirka 50 versioner af Merlin på Rolls-Royces fabrikker i Derby, Crewe og Glasgow, så vel som af Ford of Britain i deres Trafford Park fabrik, nær Manchester.[2][3] Efter krigen, hvor Merlin i det store og hele var blevet fortrængt af Rolls-Royce Griffon til militær anvendelse, blev de fleste Merlinversioner designet for og bygget til civile passagerfly og militære transportfly. Produktionen stoppede i 1950 efter at 160.000 motorer var blevet leveret.[4] Derudover blev en Merlin, bygget på licens i USA under navnet Packard V-1650, produceret i over 55.000 eksemplarer, og var den primære motor anvendt i North American P-51 Mustang.

Der er Merlinmotorer i tjeneste ved Royal Air Force i dag, ved Battle of Britain Memorial Flight, og de sidder i mange privatejede veteranfly verden over.

  1. ^ Beckles 1941, pp. 78–79. (1940 priser, ikke korrigeret for inflation).
  2. ^ Pugh 2000, pp. 192–198.
  3. ^ Harvey-Bailey 1995, pp. 12, 16.
  4. ^ Harvey-Bailey 1995, p. 90.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy