Rombaken

Moræneryggen, som skiller Rombaken og Rombaksbotn, passeres af Rombaksbroen.
Foto: Patrik Engman

Rombaken (nordsamisk: Rouppat; den samiske form Ruobbag sandsynligvis lånt fra norsk, og tyder på et oprindeligt efterled -angr, "trang [fjord]", [1] som i stednavnene Hardanger og Samnanger) er en fjordarm af Ofotfjorden i Narvik kommune i Nordland fylke i Norge.

I bjerget på fjordens sydlige side er Ofotbanen sprængt ind. Omkring fjorden var der hårde kampe under slaget om Narvik i 1940. Under søslaget 13. april 1940 søgte tyske jagere ind til Rombaksbotn. [2]

Fjorden har indløb mellem Øyjordneset i nord og Narvik by mod syd, hvor den er omkring 344 m dyb, og strækker sig omtrent 20 km i øst-sydøstlig retning ind til fjordbunden, [3] hvor afstanden til den svenske rigsgrænse kun er ca. 8,2 km.

De inderste ni km af fjorden kaldes Rombaksbotn, som adskilles ved Straumen, hvor der går en moræneryg fra sidste istid ind i fjorden nordfra og danner en ca. 360 meter bred passage mellem den bredere ydre del og den smallere indre del.

Fjorden ligger mellem bjergene Dalstind i nord og Rombakstøtta i syd. Videre langs Rombaksbotnen ligger Haugfjell på nordsiden, mens Langryggen og Sildviktinden ligger på sydsiden. Rombakselven har udløb i fjordbunden.

  1. ^ Rombaken – Store norske leksikon
  2. ^ Sjøslaget 13.april 1940
  3. ^ (Inkluderet Straumen og Rombaksbotn - Fra indløbet til Straumen er længden ca. 11 km) Store norske leksikons artikel om Rombaken.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy