Rookie

Calder Memorial Trophy, der hvert år gives til den bedste rookie i NHL

Rookie er i mange nordamerikanske sportsgrene betegnelsen for en spiller, der endnu ikke har afsluttet sit første år på det pågældende sportslige niveau. Ordet bruges i engelsktalende lande også mere generelt om nyligt startede (og derfor uerfarne) personer i diverse professioner.

Ifølge Oxford English Dictionary og Merriam-Webster Online Dictionary[1] er ordet muligvis en forvanskning af det engelske ord recruit (dansk: rekrut). Den tidligste brug af udtrykket i litterær sammenhæng stammer fra Rudyard Kiplings Barrack-Room Ballads (udgivet 1892), hvor ordet betyder en rå rekrut i den britiske hær.[2]

I mange nordamerikanske sportsgrene – som for eksempel baseball, amerikansk fodbold, basketball og hockey – uddeles der hvert år en pris, Rookie of the Year, til årets bedste rookie.

  1. ^ "Definition of rookie". Merriam-Webster Online Dictionary. Hentet 2007-08-21.
  2. ^ Simpson, John, og Weiner, Edmund, (red.) (1989). Oxford English Dictionary (2. udgave udgave). Clarendon Press. ISBN 0-19-861186-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy