Royal Marines | |
---|---|
Land | Storbritannien |
Type | Marineinfanteri |
Rolle | Amfibisk let infanteri |
Størrelse | ca. 6000 soldater |
Corps of Royal Marines, som regel bare kaldet Royal Marines (RM), er den britiske flådes amfibiske infanteri. Korpset blev oprettet d. 28. oktober 1664 og er en af de ældste grene af Storbritanniens væbnede styrker. Oprindeligt var styrken, under navnet Duke of York and Albany's Maritime Regiment of Foot, underlagt den britiske hær, men i 1755 blev de 50 kompagnier i tre divisioner, under navnet His Majesty's Marine Forces, overført til admiralitetets kontrol. I 1802 fik tropperne navnet Royal Marines. I 1923 blev marineinfanteriet slået sammen med Royal Marine Artillery til Corps of Royal Marines.
RM er i dag organiseret i en kommandobrigade, 3 Commando Brigade, med tre underliggende kommandoer på bataljonsstørrelse, samt et antal andre afdelinger, deriblandt Royal Marines Band, et træningscenter, en stormgruppe og en flådebeskyttelsesgruppe.
Specialstyrken Special Boat Service er også en del af Royal Marines.