Rune RK

Rune Reilly Kölsch
19. juli 2015
Information
PseudonymRune RK, ENUR, Kölsch
FødtRune Reilly Kölsch
9. februar 1977 (47 år)
København
OprindelseKøbenhavn, Danmark
GenreHouse, techno, tech-house
BeskæftigelseProducer, DJ
Aktive år1993–i dag
PladeselskabArtiFarti Records
Ultra Records
Spinnin' Records
Kompakt Records
Defected Records
Nightology Records
Associeret medArtificial Funk, Fashion Victims, Heavy Rock
Påvirket afDerrick May, Laurent Garnier, Terrence Parker, Kjeld Tolstrup
Eksterne henvisninger
runerk.com

Rune Reilly Kölsch (født 9. februar 1977 i København, Danmark), bedre kendt som Kölsch, Rune RK eller Rune, er en dansk producer og DJ, primært inden for house og techno. Han startede som DJ i 1993 og blev fra 2004 til 2007 kåret som "Årets Danske Upfront-DeeJay" ved Danish DeeJay Awards. Han er halvbror til designer Johannes Torpe.

I 2003 fik han et mindre hit i Storbritannien under navnet Artificial Funk med singlen "Together" sammen med sangerinden Nellie Ettison, der blev #40 på UK Singles Chart.

Han har produceret original nummeret "Calabria" i 2003 under pseudonymet Rune, og dette vandt i 2004 en Danish Music Award for "Årets Danske Dance Udgivelse". I 2006 udgav han ny cover version med sangerinden Natasja under navnet ENUR, der blev den mest solgte dance-sang på iTunes i USA i 2008. Den oprindelige udgave af "Calabria", med dens genkendelige saxofon-rif, er siden 2003 blevet samplet af bl.a. den hollandske gruppe Drunkenmunky og af den italienske DJ Alex Gaudino og den amerikanske rapper Pitbull.

Rune RK har i 2013 deltaget i to omgange af mad programmet Masterchef, hvor han først blev nummer to i finalen og senest i Masterchef Allstars blev nummer to mod Timm Vladimir.

Rune RK startede ud med at spille trommer i funkorkestre. Efter syv år begyndte han som DJ i 1993. Han spiller dynamisk og funky house, og afprøver altid sine egne produktioner på dansegulvet, før de udgives. Rune RK's motto er: "Hvis en DJ ikke kan danse, kan han heller ikke få andre til det. " Som producer var Rune RK først interesseret i hiphop, men gik senere over til house i mange forklædninger. Han har opnået anerkendelse som producer og remixer. Bl.a. har han remixet Safri Duo, Filur, Brother Brown m.fl. I dag producerer han også musik til andre artister.

Rune RK vandt prisen som "Årets Danske DeeJay" og "Årets Danske Producer" til Danish Deejay Awards 2013.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy