Rysensteen Gymnasium | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Gymnasium |
Sted | Vesterbro, København |
Grundlagt | 1. september 1881 |
Grundlægger | Laura Engelhardt |
Arkitekt | Hans J. Holm |
Rektor | Gitte Harding Transbøl |
Elever | 924 |
Eksterne henvisninger | |
www.rysensteen.dk | |
CVR-nummer | 29542708 |
Oversigtskort | |
Rysensteen Gymnasium er et gymnasium på Vesterbro i København.
Skolen blev grundlagt i 1881 som Laura Engelhardts Skole i Stormgade 16. Skolen var en privat pigeskole, og undervisningen foregik i Laura Engelhardts forældres lejlighed. Grundet pladsmangel flyttede skolen i 1895 ind i nyopførte bygninger i Rysensteensgade 3. Skolen blev i 1919 overtaget af Københavns Kommune som Rysensteen Gymnasium. I 1932 flyttede skolen til Tietgensgade, og overtog bygningerne fra den nedlagte Tietgensgade Skole. Den røde bygning på Tietgensgade 74, hvor Rysensteen Gymnasium ligger i dag, var opført i 1885-86 som kommuneskole af arkitekt Hans J. Holm. Omkring årtusindskiftet fik skolen nye lokaler i Den brune kødbys gamle stalde til fagene geografi, billedkunst, kemi, naturfag og fysik. I 2002 skete en omfattende ombygning af hovedbygningen hvor bl.a. administrationsområdet og skolens studiecentre blev renoveret. I januar 2003 stod et nyt musiklokale færdigt.
I 2011 valgte man pga. pladsmangel at leje sig ind i lokaler i Den Hvide Kødby, nærmere bestemt på Flæsketorvet, som ligger 7-8 minutters gang fra gymnasiets hovedbygning.
I marts 2020 lukkede gymnasiet midlertidigt som den første skole i Danmark under coronakrisen, efter to elever havde fået konstateret coronavirus, for at "hindre smittespredning blandt elever og skolens medarbejdere".[1][2]