Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler". Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne var almueskoler for rytterdistrikternes børn. De er forløbere for folkeskolen.
Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne, og der udstedtes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan: bygningen skulle være 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Skolerne indeholdt forstue og skolestue. Og et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen samt en stald til lærerens kreaturer.[1] Flere steder blev de oprindelige tagsten efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.
Skolerne blev for det meste opført i umiddelbar nærhed af kirken, da det normalt var præsten, der førte tilsyn med undervisningen.
Undervisningen omfattede Katekismen og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.[2]