Scherzo

Noder til scherzo i Chopins opus 20
Lydfil med scherzo i a-mol af Borodin.

En scherzo (flertal: scherzoer) er et stykke musik, ofte en instrumental sats i et større værk, f.eks. en symfoni eller en sonate. Den præcise definition på en scherzo har ændret sig med tiden, men oftest betyder ordet en sats i tredelt takt, som afløste menuetten som tredjesats i et musikalsk værk i fire satser (f.eks. symfoni, sonate eller strygekvartet).[1] En scherzo kan også være et livligt, humoristisk stykke, der både kan være et selvstændigt værk eller en del af et større værk.[2] Ordet ’scherzo’ betyder “spøg” på italiensk. Betegnelsen ’scherzando’ (”spøgende”) anvendes i musikalsk notation til at angive, at en passage skal spilles muntert.

  1. ^ 'Scherzo' på Encyclopædia Britannica Online. (engelsk)
  2. ^ Russell, Tilden A., og Macdonald, Hugh. ‘Scherzo’. Oxford Music Online, ed. L. Macy.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy