Sexsymbol

Stumfilmstjernen Theda Bara var et af de allerførste sexsymboler.
Marilyn Monroe, et af de mest fuldkomne amerikanske og internationale sexsymboler.
Indenfor popmusik var Elvis Presley et af de første store sexsymboler.

Et sexsymbol er en berømt person, kvinde eller mand, ofte en skuespiller, musiker, fotomodel, teenageidol eller sportsstjerne, som er internationalt kendt for sin seksuelle attraktionskraft og "seksuelle kapital" hos et publikum. Kendte personer og berømtheder indgår i en form for "stjernesystem" i tabloidaviserne, ugeblade, talkshows og lignende, og hvor disse spiller en vigtig rolle i at skabe og opretholde en offentlig opmærksomhed om hvilke stjerner som bliver betragtet som attraktive. Denne medieindustri bliver på sin vis opretholdt af stærke offentlige krav efter seksuelt fristende fotografier eller filmoptagelser af kendisserne, inkluderet både poserende, letklædte publicitetsbilleder for magasiner som Maxim og andre, og uautoriserede billeder taget på stranden eller natklubber taget af paparazzier med telelinse.

Der er ingen offentlig godkendelse af hvem som har sexappeal eller ikke. I de fleste tilfælde er det en kombination af et generelt godt udseende ifølge kulturens skønhedsidealer, en bestemt ungdommelig alder og en vis mængde medieopmærksomhed. Enkelte magasiner laver lister hvor de rangerer kendisserne efter hvor seksuelt attraktive de er, eksempelvis "De hundrede mest sexede mænd eller kvinder". Når stjernen når en vis alder og generelt ikke er ungdommelig længere, eller er mindre aktiv eller mindre eksponeret i medierne, forsvinder som regel også påstanden om at være sexsymbol.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy