Skovfinner

Skovfinner (finsk: metsäsuomalaiset, norsk: skogfinner, svensk: skogsfinnar) betegner efterkommere af finske migranter til Sverige fra slutningen af 1500-tallet og videre til det sydøstlige Norge fra 1640'erne. Oprindeligt kom skovfinnerne fra Savolax og det nordlige Tavastland, hvorfra de udvandrede til Egentliga Sverige og Norge. Helt op til 1990-tallet findes eksempler på, at norske myndigheder regnede skovfinnerne som en sydnorsk gruppe af kvæner, men det drejer sig om forskellige grupper. I dag er skovfinner en af Norges fem nationale minoriteter.^[1]

I slutningen af 1700-tallet var skovfinnerne i høj grad assimileret ind i de svenske og norske samfund, og deres sprog, en variant af finske Savolax-dialekter, er bevaret i lydbåndoptagelser og dialektstudier fra tidligt i 1900-tallet og frem til omkring 1970.^[2]

1. ^ Nationale minoriteter
2. ^ skogfinner – Store norske leksikon