Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger. Algerne levede i et hav, som i Sen Kridt dækkede et stort område i Nordeuropa og omkring Nordsøen. Her kan kridtet mange steder ses i spektakulære blotninger, eksempelvis Dover i England, Møns klint i Danmark, Jasmund nationalpark på Rügen i Tyskland og Cap Blanc-Nez ved Calais i Frankrig. Skrivekridt laves også af gips.
Skrivekridt er siden oldtiden blevet udvundet og anvendt, først til flintredskaber, siden til bygningssten og kalkmørtel, og i nyere tid bl.a. til cementproduktion, jordbrugskalk samt til en lang række industrielle formål, fx som slibemiddel, i papirfremstilling og som tilsætning til maling, foruden som tavlekridt.
I 1960'erne konstaterede man store forekomster af kulbrinter (olie og gas) i skrivekridtlagene under Nordsøen, den såkaldte nordsøolie, og disse lag har siden dannet grundlag for en omfattende britisk, norsk, dansk og hollandsk kulbrinteindustri, som har haft vidtrækkende samfundsøkonomisk betydning, ikke mindst i Norge.